Hvad er Balfour Erklæringen?

Balfour Erklæringen er en erklæring, der blev udstedt af den britiske regering den 2. november 1917. Erklæringen blev navngivet efter Arthur Balfour, der på det tidspunkt var Storbritanniens udenrigsminister. Denne erklæring spillede en afgørende rolle i den politiske udvikling i Mellemøsten og havde betydelige konsekvenser for både jøder og palæstinensere.

Baggrund og historie

I begyndelsen af det 20. århundrede var Palæstina en del af det Osmanniske Imperium. Samtidig voksede zionistbevægelsen frem, der arbejdede for at etablere en jødisk nationalstat i Palæstina. Under Første Verdenskrig blev det Osmanniske Imperium svækket, og Storbritannien så en mulighed for at udvide sin indflydelse i regionen.

I denne kontekst sendte Arthur Balfour en erklæring til den britiske zionistleder, Lord Rothschild. Erklæringen udtrykte Storbritanniens støtte til oprettelsen af et “nationalt hjem for det jødiske folk” i Palæstina. Dette blev senere kendt som Balfour Erklæringen.

Indhold og betydning

Balfour Erklæringen bestod af en kort erklæring på 67 ord. Den blev set som et vigtigt skridt i retning af oprettelsen af en jødisk nationalstat i Palæstina. Erklæringen blev også indarbejdet i det britiske mandat for Palæstina, der blev vedtaget af Folkeforbundet i 1922.

For zionisterne var erklæringen en vigtig politisk sejr, da den anerkendte deres ret til et nationalt hjemland. For palæstinenserne var erklæringen derimod et brud på tidligere britiske løfter om uafhængighed og selvbestemmelse.

Politisk kontekst

Det britiske imperium

På tidspunktet for Balfour Erklæringen var Storbritannien et af verdens førende imperier. Landet ønskede at udvide sin indflydelse og sikre strategiske interesser i Mellemøsten. Erklæringen blev også set som et middel til at sikre jødisk støtte til Storbritannien under Første Verdenskrig.

Zionismens opkomst

Zionismen var en politisk bevægelse, der opstod i slutningen af det 19. århundrede. Bevægelsen arbejdede for at etablere en jødisk nationalstat i Palæstina som et svar på antisemitisme og forfølgelse af jøder i Europa.

Balfour Erklæringens betydning

For jøderne

For jøderne var Balfour Erklæringen et vigtigt skridt i retning af oprettelsen af en jødisk nationalstat. Erklæringen blev set som en international anerkendelse af jødernes ret til et hjemland og gav håb og motivation til zionisterne.

For palæstinenserne

For palæstinenserne var erklæringen en kilde til frustration og vrede. De følte sig forrådt af de britiske løfter om uafhængighed og selvbestemmelse. Erklæringen blev også set som en trussel mod palæstinensernes egen ret til landet.

Kritik og konsekvenser

Palæstinensisk modstand

Balfour Erklæringen blev mødt med massiv palæstinensisk modstand. Palæstinenserne gik i modstand mod den britiske koloniale tilstedeværelse og den øgede jødiske indvandring til Palæstina. Denne modstand førte senere til opstanden i 1936-1939 og den fortsatte konflikt mellem jøder og palæstinensere.

International reaktion

Internationalt blev erklæringen både rost og kritiseret. Nogle lande og organisationer støttede erklæringen og zionismen, mens andre var imod den og udtrykte solidaritet med palæstinenserne. Denne opdeling i holdninger fortsætter den dag i dag og spiller en rolle i den vedvarende konflikt mellem Israel og Palæstina.

Balfour Erklæringen i dag

Fortsat politisk betydning

Balfour Erklæringen har stadig politisk betydning i dag. Den bliver ofte brugt som et referencepunkt i den israelsk-palæstinensiske konflikt og er en del af den historiske erindring for både jøder og palæstinensere.

Historisk erindring

Balfour Erklæringen er også en del af den bredere historiske erindring om Mellemøstens politiske udvikling og Storbritanniens rolle som kolonimagt. Erklæringen har bidraget til at forme det moderne Mellemøsten og har haft konsekvenser, der stadig mærkes den dag i dag.