Introduktion til Molotov-Ribbentrop Pagten
Molotov-Ribbentrop Pagten, også kendt som Hitler-Stalin Pagten, var en ikke-angrebspagt indgået mellem Sovjetunionen og Nazi-Tyskland i 1939. Pagten blev opkaldt efter de to udenrigsministre, Vyacheslav Molotov og Joachim von Ribbentrop, der forhandlede aftalen på vegne af deres respektive lande.
Hvad er Molotov-Ribbentrop Pagten?
Molotov-Ribbentrop Pagten var en aftale mellem Sovjetunionen og Nazi-Tyskland, der garanterede gensidig ikke-aggression mellem de to lande. Aftalen blev også kendt som ikke-angrebspagten, da den indeholdt en klausul, der forhindrede begge parter i at angribe hinanden militært.
Hvornår blev Molotov-Ribbentrop Pagten indgået?
Molotov-Ribbentrop Pagten blev indgået den 23. august 1939 i Moskva. Aftalen blev underskrevet af Joachim von Ribbentrop på vegne af Nazi-Tyskland og Vyacheslav Molotov på vegne af Sovjetunionen.
Baggrund for Molotov-Ribbentrop Pagten
Den politiske situation før pagtens indgåelse
Før indgåelsen af Molotov-Ribbentrop Pagten var Europa præget af politisk ustabilitet og spændinger. Nazi-Tyskland under ledelse af Adolf Hitler havde allerede indledt en aggressiv ekspansionspolitik og havde annekteret Østrig og Tjekkoslovakiet. Denne ekspansion bekymrede Sovjetunionen og andre europæiske lande, der frygtede Hitlers aggressive ambitioner.
Årsager til indgåelsen af Molotov-Ribbentrop Pagten
Der var flere årsager til, at både Nazi-Tyskland og Sovjetunionen valgte at indgå Molotov-Ribbentrop Pagten. For Nazi-Tyskland var det vigtigt at sikre sig, at Sovjetunionen ikke ville blande sig i deres planlagte invasion af Polen. Hitler ønskede også at sikre sig, at han ikke ville blive udsat for et tofrontskrig mod både Sovjetunionen og de vestlige allierede.
For Sovjetunionen var en af årsagerne til at indgå pagten at forhindre en mulig krig med Nazi-Tyskland og vinde tid til at forberede sig på en eventuel konflikt. Desuden ønskede Sovjetunionen at sikre sig kontrol over visse områder i Østeuropa og udvide deres indflydelse i regionen.
Indholdet af Molotov-Ribbentrop Pagten
Hovedpunkter i pagten
Molotov-Ribbentrop Pagten indeholdt flere vigtige punkter. Den vigtigste var den gensidige ikke-angrebsklausul, der garanterede, at hverken Nazi-Tyskland eller Sovjetunionen ville angribe hinanden militært. Pagten indeholdt også en hemmelig protokol, der delte Østeuropa i indflydelsessfærer mellem de to lande.
Opdeling af Østeuropa mellem Tyskland og Sovjetunionen
Den hemmelige protokol i Molotov-Ribbentrop Pagten opdelte Østeuropa i indflydelsessfærer mellem Nazi-Tyskland og Sovjetunionen. Ifølge protokollen skulle Baltikum og Finland være i den sovjetiske indflydelsessfære, mens Polen og dele af Rumænien og Baltikum skulle være i den tyske indflydelsessfære.
Reaktioner og konsekvenser af Molotov-Ribbentrop Pagten
Internationale reaktioner
Molotov-Ribbentrop Pagten kom som en overraskelse for mange internationale aktører. Vestlige lande, herunder Storbritannien og Frankrig, var chokerede over, at Sovjetunionen havde indgået en aftale med Nazi-Tyskland. Denne pagt ændrede også den politiske dynamik i Europa og øgede frygten for en mulig krig mellem Nazi-Tyskland og de vestlige allierede.
Indvirkning på Østeuropa
Molotov-Ribbentrop Pagten havde store konsekvenser for Østeuropa. Som en del af pagten blev Polen invaderet af både Nazi-Tyskland og Sovjetunionen. Denne invasion førte til opdelingen af Polen og etableringen af sovjetiske og tyske besættelseszoner. Andre lande i regionen, såsom Baltikum og Finland, blev også påvirket af pagten og blev tvunget til at acceptere sovjetisk indflydelse.
Indvirkning på 2. verdenskrig
Molotov-Ribbentrop Pagten havde en direkte indvirkning på udbruddet af 2. verdenskrig. Den tyske invasion af Polen i september 1939 markerede begyndelsen på krigen, og den sovjetiske invasion af Polen kort tid efter forstærkede konflikten. Pagten gav også Nazi-Tyskland mulighed for at fokusere på vestfronten og erobre store dele af Europa, før de indledte en konflikt med Sovjetunionen i 1941.
Efterspil og historisk vurdering af Molotov-Ribbentrop Pagten
Opbrud i pagten
Efter Nazi-Tysklands invasion af Sovjetunionen i 1941 blev Molotov-Ribbentrop Pagten brudt. Sovjetunionen blev en vigtig allieret for de vestlige lande i kampen mod Nazi-Tyskland, og pagten blev glemt i lyset af den fælles kamp mod nazismen.
Historikeres vurdering af pagtens betydning
Historikere har forskellige vurderinger af betydningen af Molotov-Ribbentrop Pagten. Nogle mener, at pagten var afgørende for at give Nazi-Tyskland mulighed for at erobre store dele af Europa og forlænge krigen. Andre mener, at pagten var et resultat af realpolitik og Sovjetunionens forsøg på at sikre sig mod en mulig tysk invasion.
Konklusion
Molotov-Ribbentrop Pagten var en ikke-angrebspagt indgået mellem Sovjetunionen og Nazi-Tyskland i 1939. Pagten garanterede gensidig ikke-aggression mellem de to lande og opdelte Østeuropa i indflydelsessfærer mellem Nazi-Tyskland og Sovjetunionen. Pagten havde store konsekvenser for Østeuropa og var en af årsagerne til udbruddet af 2. verdenskrig. Efter Nazi-Tysklands invasion af Sovjetunionen blev pagten brudt, og Sovjetunionen blev en allieret for de vestlige lande i kampen mod nazismen.